søndag den 30. november 2014

Mirakel juice

Jeg fandt en dokumentar på Netflix den ene dag, Fat, sick and nearly dead.
Super spændende omkring autoimmune sygdomme og hvordan grøntsager kan holde sygdom i ro.
Jeg har selv colitis ulserosa (tarmsygdom), så jeg vil forsøge mig med nogle af ideerne.

Jeg fandt en hjemmeside med juice opskrifter https://juicerecipes.com/recipes/
Og har nu forsøgt et par stykker. De smager faktisk meget godt. De kan holde sig 72 timer i køleskab så man kan godt tage dem med sig.




lørdag den 29. november 2014

3 års fødselsdag - forberedelserne

Min søn bliver snart 3 år (om en uge) og jeg skal igang med at finde ud af hvad jeg vil lave.
Min beslutning er landet på jeg vil lave Sønderjysk kage bord og suppe til aftensmad.







Kagerne jeg vil lave :
Vanjilekagebunde i regnbuefarver med limecreme.
Macarons med MMS ganache
Roulade med skildpaddecreme
Kirsebærkage
MMS pinde
MMS knas (ved ikke helt hvordan det skal bruges, men laves skal det)

søndag den 23. november 2014

Julegave til MIG



Elsker Ebay !
Modtog min pakke med alle godterne 5 dage efter de var betalt.
Så nu er det igang med at bruge det hele :0)

Julekort 2014

Så kom tiden til julekort. Fantasien sætter ingen grænser og alligevel er det svært at få ideerne igang.
Men jeg syntes da selv det blev nogle pæne kort






Lidt siden sidst


Jeg har fået ny symaskine. Jeg opgraderede til en Pfaff expression 3.2. Dresden har jeg fået købt en masse Burda og så er det bare om at komme i gang med at sy :0)



Prøver på patchwork teknik. Syntes selv det går okay.           





Kiksekage

En pakke Palmin har længe ligget i køleskabet og nu kom dagen hvor den skulle bruges.
Min morfar kom til kaffe og noget skulle vi jo spise.. Kiksekage !





søndag den 7. september 2014

Velkomstdrink

Så kom dagen og vi skulle holde fødselsdag for min mand.

Velkomstdrink blev til en hvidvin med en blendet hindbærpure med rødsodavand.
Smagte skønt :O)



Smagte så godt jeg glemte at tage et billede af det færdige resultat :O)

500 g frosne hindbær
2 flasker hvidvin
1 stor rødsodavand

Hæld bær i en stor skål.
Overhæld bær med kogende vand
Hæld vandet fra igen
Tilsæt hvidvin og blend med stavblender
Giv evt. en tur med blender igen lige inden den skal blandes med sodavand.
Tilsæt rødsodavand og smag den til
Hældes op i Champagneglas, tilsæt frosne bær til pynt

Den var meget populær.
Der var til 18 personer og flere opfyldninger  :O)

lørdag den 23. august 2014

Hjemmelavet strygebræt

Min nye hobby, patchwork, inkludere meget tid ved et strygebræt.
Så når jeg er tilpas irriteret på mit nuværende strygbræt, så begynder jeg at finde ideér for at lave et lille der kan ligge på bordet.
 
Igen efter en tur i IKEA kom jeg hjem med en køkkenlåge fra Rodebutikken til 30 kr. Jeg lagde 2 lag med termo et eller andet, hvad det nu hedder, og så et lag stof udvendigt. Det blev klipset fast på bagsiden.
Og nej hvor er det lækker at bruge.
Fylder ikke og nemt at hive frem og tilbage.. min dag er reddet :O)
 
 
 

DIY opslagstavle

Jeg er meget glad for opslagstavler til alle de informationer
jeg gerne vil have lige ved hånden.
Det har resulteret i at jeg har en stor kork opslagstavle som jeg gerne
 vil bruge, men den er bare for grim.
Efter en tur i IKEA fandt jeg dette skønne stykke stof der ligner træ.
Så godt med tekstil lim på tavlen og på stoffet,
og derefter klipse stoffet på tavlen og Voila..
en ny flot opslagstavl !

Champagne cocktail

I August var min mand og jeg i Århus, og vi fik en fantastisk middag med cocktail på St. Pauls Apothek.
I blandt de lækre drink fik vi en skøn champagne cocktail med blommesirup.
Her her jeg prøvet at lave min egen version af den cocktail
Du skal bruge følgende:
Blommesirup (stue temp.)
Danskvand
Champagne eller Cava
Knust is
Blandingsforhold ca. (den er testet på øjemål    ) : 
1 dl champagne
0,5 dl danskvand
0,5 dl blommesirup
To do..
1) Hæld danskvand og sirup beholder hvor du kan røre det godt sammen.
2) Hæld lidt knust is i glas
3) Champagne i glas
4) hæld sirups blanding i champagnen
5) servere straks.
Hvis den får lov at stå vil sirup falde til bunden og cocktailen vil miste smag.


torsdag den 21. august 2014

Blomme sirup

Da min mand og jeg var i Århus, fik vi en Champagne cocktail hvor der var champagne og lidt blommesirup. Helt fantastisk, så jeg måtte i gang med blommesirup.


Blommesaft

Udstenede blommer i halve
Vand til det dækker
1-2 vanillestænger
Koges i ca. 40 min. Til de er helt mosede og udkogte.  Sies natten over.
Skal saften bruges udelukkende som saftevand kan den koges op og tilsættes den ønskede mængde sukker. Hældes på klargjorte flasker/glas. Drikkes ufortyndet eller blandet 1:4.
Lav den skønneste blommechampagne. Tag 1 del saft og bland med 2 dele champagne. Mums for en sommerdrik. Opbevares på køl.


Blommesirup

3 dl blommesaft
1½ dl sukker
2 cm vanillestang
Koges til en tyk cremet sirup ca. 25 min. Der bliver ca. 2 dl sirup. Hold godt øje med siruppen – Kog endelig ikke for længe da blommesaft geleterer. Men men så bliver der en lækker blommegelé ud af det.





Så er der blomme sirup, klar til Champagne cocktail








søndag den 17. august 2014

Romantisk weekend

Jeg er gift med en fantastisk mand. Vi har snart været sammen i 10 år, og han fylder snart 40 år.
I den anledning syntes jeg han skulle have en fantastisk oplevelse.

Jeg fik arrangeret en fantastisk weekend i Århus uden børn.

Hotellet vi boede på
http://www.hotelroyal.dk


Her spise vi
Jacobs bar bq
Lækker mad, god service !


St. Pauls apotek
Fantastisk mad, cocktails, personale, stemning - helt fantastisk oplevelse !






Det oplevede vi
Kørsel i Lamborghini !!
Randers regnskov

Graceland Randers - vi så ikke museet, men lækkert frokost :)




Wintercoat mikro bryggeri



Nøddeknas

Skøn, skøn knas til desserter


Skal laves et par dage før den skal bruges. 

Alle nødder kan bruges.
Jeg har prøvet valnødder og hasselnødder, så lavede jeg en blanding med mandler, hasselnødder og pecannødder, hvilket min mand syntes var den bedste kombi.

Ingredienser
50 g nødder
1 spsk. smør
2 spsk. ahornsirup
1 nip salt



To do..
1) hak nødderne groft
2) rist nødderne på en varm pande, ca 1 min
3) tilsæt smør, salt og sirup, og rist i ca. 3-5 min
4) tag blandingen af panden og lad den står til den er helt kold

Når den er kølet af kan du putte blandingen i en pose til den skal bruges.





Scenetæppe

I mine børns børnehave er jeg involveret i nogle grupper hvor vi hjælper børnehave med forbedringer.

I kældergruppen har jeg fået viklet mig ind i et scenetæppe.. :D

Jeg skal sy et scenetæppe i velour og lærred, og det skal være 7,6 m langt og 2,3 m højt. Samt en kant der skjuler gardinstang og de klassiske teatermasker  på kantstykket.

Og hold da op et kæmpe arbejde at lave alene.

Først skal jeg klippe alle stikkerne af velour og lærred, så skal jeg sy velour stikkerne sammen, så lærred sammen og til sidst skal velour og lærred sys sammen. Alt sammen i mit lille hjem, på mit lille spise bord :)



Blomster fra haven

Jeg har ikke den største have, men mine ynglings blomster fra haven er klart min syren. 
De dufter skønt og er pynter så fint



Skovbærparfait




Billedet er en skovbærparfait på browniebund med nøddeknas,
 friske bær og varm chokoladesovs.


Parfait
300 g pose med frosne skovbær
1 ½ dl sukker
1 spsk. citronsaft
4 pasteuriserede æggeblommer
1 ½ dl sukker
korn af 1 fed stang vanilje
½ liter piskefløde

 Sådan gør du:
1. Kog hindbær, sukker og citronsaft op, til sukkeret er smeltet, ca. 4-5 minutter. Sæt bærrene koldt indtil brug.
2. Pisk æggeblommerne med sukker og vaniljekorn, til det er lyst og luftigt.
3. Pisk fløden til skum.
4. Vend æggemasse og flødeskum forsigtigt sammen.
5. Vend hindbærmarmeladen i og fyld massen over den KOLDE kage.
6. Sæt i fryseren mindst 24 timer



Man kan vælge at fryse den i en stor form eller fryse den i muffen forme (silikone eller stål) og anrette dem på dessert tallerkner.
Du kan også vælges at lægge massen på en kagebund, Eks. Brownie

Parfait

Parfait har en specielt betydning for mig.
Da jeg var lille var den kendt som mormors hjemmelavet is.
Som voksen prøvede jeg et par gange at lave den, ikke altid med det store held grundet mængden af hakket chokolade :)

Idag er det en af mine ynglings dessert grundet alle de muligeheder man har med en parfait.

Grundopskrift
4 past. Æggeblommer
1 1/2 dl sukker
Korn fra 1 vaniljestang
1/2 L piskefløde




To do..
1) Pisk blommer, sukker og vanilje sammen til det er lyst og luftigt
2) pisk fløden til skum
3) vend forsigtigt æggemassen i skummet

Så er det nu du skal tilsætte det du gerne vil have i..
Hakket daim, toblerone, mørk chokolade, smeltet mørk chokolade, kogt bærmasse, friske/frosne bær, osv.

Hæld det hele i en form og frys.

Bedste resultat er at lave den et par dage før den skal bruges.



Billederne er en skovbærparfait på browniebund med nøddeknas
friske bær og varm chokoladesovs.








lørdag den 26. juli 2014

Ovn steget kylling




Friske kyllingebryst der er halveret.
Jeg har lagt et lag artiskok tapernade (købt i føtex), derefter friske basilikumblade, 2 skiver mozzarella og derefter viklet ind i bacon.

Lagt på sølvpapir. Jeg brugte lidt olivenolie, men absolute ikke nødvendigt.

Ovn sat på 200c varmeluft og fik ca. 20 min.

Jeg har glemt at tage et billede af de færdige, men smagte fantastisk

Næste gang vil jeg nok bruge en pesto med mere smag og nogle andre friske krydderurter.

Knækbrød uden hvedemel



Jeg er stor fan af brød. Elsker brød.. Og derfor prøver jeg at finde lidt sundere alternativer til snacks og frokosten. Jeg har bogen "flad mave for altid", af Birgitte Nymann, hvor der er super lækre opskrifter på de sunde alternativer.



Knækbrød

1 dl hørfrø
1 dl sesamfrø
1/2 dl solsikkekerner
1/2 dl græskarkerner
1 dl boghvedegryn
2 dl fuldkornsrismel
1 dl majsmel
1 dl olivenolie
2 dl vand
1 tsk bagepulver
1 tsk salt
3 tsk HUSK (loppefrøskaller)

Jeg er ikke så pjattet med store kerner, derfor putter jeg alle kerner i en køkkenmaskine og hakker til passende størrelse.

Varmovnen op til 180c varmeluft
Du skal bruge 2 bageplader og 3 stk bagepapir

1. Bland alle ingredienser sammen i en skål. Brug en ske da massen bliver meget klisteret.

2. Læg bagepapir på bordet. Læg halvdelen af dejen på papiret. Læg nu et andet bagepapir ovenpå og rul dejen ud med en kagerulle, til dejen er max 3 mm høj ( ellers bliver den ikke bage ordentligt, og resultatet bliver bløde knækbrød) 

3. Fjerne "rullepapiret" og gentag på næste portion dej

4. Skær knækbrødene med kniv eller pizzaskærer, og læg den udrullet, skåret dej på bagepapir over på bagepladerne, og ind i ovnen i ca. 20 min.





søndag den 20. juli 2014

Super sunde pandekager :0)

Elsker du pandekager, men syntes du trænger til et sundt indslag?
Så lav disse !

Mine unger elsker dem





Opskrift til 1-2 personer
Original opskrift fra Birgitte Nymann

2 æg
1tsk. FiberHUSK
2 dk rismels/soyamælk/sødmælk/mandelmælk
3 spsk. Fuldkornsrismel
1 spsk, risprotein el. Valleproteinpulver ( kan udelades)
Vand, hvis du syntes dejen skal være tyndere

Rapsolie el. smør til at stege i. Evt. En slip let pande

Pisk det hele med håndmixer et par minutter.


Tips.. Tilsæt evt. Lidt vaniljepulver/ noget kokosolie/ blåbær, osv.

lørdag den 19. juli 2014

Nålepude

Jeg er med i en facebook gruppe der handler om syning 
Der var en der lagde et mønster op på en nålepude/sakse/tråd/osv. Holder.








Den måler 22 cm høj og 15 cm bred og så en strop i toppen. Så 4 trekanter der måler 22 cm til top og 15 cm i bunden.
Min udgave er ikke helt så fin som den originale, men super ide ! :)

Go' fornøjelse

torsdag den 17. juli 2014

Jordbærgrød

Sidste weekend tvang jeg familien på en tur til Hedehusene hvor vi skulle ud og plukke jordbær.
Det blev til 4 kilo jordbær, lidt kartofler og saft.


Formålet med turen JORDBÆRGRØD !!
4-5 personer

Det skal du bruge:

0,8 kg jordbær
1 stang vanilje
1 dl vand
175 g sukker
2 spsk. kartoffelmel (bedøm selv for fast du ønsker grøden)
Sådan gør du:
1. Skær vaniljestangen igennem og skrab marven ud.
2. Skyl og nip jordbærrene.
3. Kom dem i en gryde sammen med vand, vaniljekorn og -skaller og bring det i kog. Lad det koge i 3-4 min.
4. Tilsæt sukkeret og bring grøden i kog igen.
5. Rør kartoffelmelet ud i lidt vand og hæld det i jordbærgrøden i en tynd stråle. Rør i grøden imens og tag den fra varmen. Rør i den et minuts tid og hæld den i en skål. Drys sukker over den så der ikke kommer skind på.

Servér grøden kold eller lun med fløde eller mælk.




 

Hindbærparfait på chokoladebund med nøddeknas, chokoladesovs og friske blåbær



Min far og hans kæreste havde inviteret mig til middag med resten af den lille familie. Som altid tilbyder jeg at lave en dessert. I Torvehallerne fik jeg en hel kasse hindbær, 8 bakker, for 25 kr.

Så gik jeg i gang med at finde opskrifter til
en lækker dessert med en MASSE hindbær.







Opskriften til denne dessert

Kagen er beregnet til en springform på 28 cm.

Chokoladekage:
200 g mel
150 g mørk chokolade (70%)
150 g smør
75 g sukker
3 æg
1 tsk. bagepulver
1 knsp. fint salt
1,5 dl piskefløde



Sådan gør du:
1. Sæt ovnen på 160 C / varmeluft 150 C
2. Smør springform med smør og drys den med mel. Hæld overskydende mel fra
3. Hak chokoladen og smelt den overvandbad
4. Bland mel, bagepulver og salt sammen i en skål.
5. Pisk sukker og smør luftigt i en anden skål. Rør æggene i en ad gangen.
6. Rør den smeltede chokolade og fløden i æggeblandingen.
7. Vend melblandingen i til sidst.
8. Hæld dejen i formen.
9. Bag kagen i ca. 30 min.

Tips.. Tilføj nogle chokoladestykker til dejen. Lækkert når man spiser den.




Hindbærparfait
Opskrift: Louisa Lorang
Foto: Stine Christiansen / Skovdal & Skovdal




Denne parfait er super nem og er lige til at hive ud af fryseren når dine gæster kommer. Du kan faktisk godt bruge hindbær fra frost til parfaiten, men vælg friske til pynt.
Nok til 6-8 personer

Parfait
300 g hindbær
1 ½ dl sukker
1 spsk. citronsaft
4 pasteuriserede æggeblommer
1 ½ dl sukker
korn af 1 fed stang vanilje
½ liter piskefløde

 Sådan gør du:
1. Kog hindbær, sukker og citronsaft op, til sukkeret er smeltet, ca. 4-5 minutter. Sæt bærrene koldt indtil brug.
2. Pisk æggeblommerne med sukker og vaniljekorn, til det er lyst og luftigt.
3. Pisk fløden til skum.
4. Vend æggemasse og flødeskum forsigtigt sammen.
5. Vend hindbærmarmeladen i og fyld massen over den KOLDE kage.
6. Sæt i fryseren mindst 24 timer


VALNØDDER tilberedes dagen før for bedre resultat
50 g valnødder
1 spsk. smør
2 spsk. ahornsirup
1 nip salt

Rist valnødderne kort på en tør, varm pande. Ca. 1 minut. Kom smør, sirup og salt ved og lad dem riste i yderligere 3-4 minutter. Tag dem af panden og lad dem køle helt af. Når de er kolde vil det være en fast masse som karamel. Hak dem groft.

CHOKOLADESAUCE
50 g mørk chokolade
½ dl espresso
1 dl piskefløde

Kom chokolade og kaffe i en kasserolle og lad chokoladen smelte. Pisk fløde i og lad saucen akkurat komme op og koge.



Tips..

Den chokolade kage jeg brugte er billig at lave og god.
Men skal desserten være noget helt specielt, så lave den med brownie

Parfait'en kan laves med alle slags bær og chokolade



















Verdens bedste Brownie



Ca. 10-12 stykker

245 g mørk chokolade, mindst 66 %
(100 g mørk chokolade)
100 g  smør, skåret i mindre stykker
85 g mel
50 g kakao
2 tsk. bagepulver
lidt groft havsalt
5 æg
380 g sukker
lidt smør og mel til formen

1. Sæt ovnen på 180 C varmeluft
2. Smør en passende form (lille og kvadratisk) med et tyndt lag smør og drys med mel. Vend resten ud.
3. Hak chokoladen og smelt den med smørret i en lille gryde
4. Sigt mel, kakao, bagepulver og salt sammen i en skål.
5. Pisk æggene sammen med sukkeret. Brug røremaskine eller håndmixer.
6. Tilsæt den lune chokolademasse til æggeblandingen imens der piskes på laveste trin
7. RØR melblandingen med resten af dejen. Den skal kun lige være rørt sammen. Må ikke blive sej.
8. Evt. tilsæt de 100 g hakket mørk chokolade til dejen.
9. Hæld dejen i formen og bag midt i ovnen i ca. 30 min.







Billedet viser en brownie bagt i justerbar form, der skal bruges til parfait dessert.

En alm. portion er nok til ca. 6 personer alt efter stykkerne.
Kagen kan sagtens fryses

Ekstra tips :
  • Hakket chokolade på toppen inden den kommer i ovnen.
  • Kagen kan bruges som bund i Hindbærparfait





Opskriften til denne har jeg hevet ud fra et blad for en del år siden, så kan ikke henvise til kilden..

onsdag den 16. juli 2014

Regnbue lagkage


For ca. 6 måneder siden sad jeg et par timer på Pinterest og faldt over et kanon indlæg med en Regnbuekage. Den skulle jeg bare lave til min datters 6 års fødselsdag. Med alle de farver kunne den kun blive et hit :0)





Den blog jeg fandt den på er desværre blevet væk.. Men her er en del af opskriften.
Regnbuekage


Bund
OPSKRIFTEN ER TIL 1 STK BUND.

2 æg piskes med
125 g sukker
1½ tsk bagepulver
1 tsk vanilje pulver
1 dl mælk
150 g mel
25 g smeltet smør
25 g revet odense marcipan

Når dejen er lavet så del den op i skåle. Jeg valgte at lave 5 bunde i forskellige farver.
Når dejen er i skålen, så gå i gang med at farve bundene.. Pasta/frugt/gele farver.

Blev bagt midt i 200 gr varm ovn i 12 min.


Citronmousse

4 blade husblas Lægges i blød i koldt vand, sådan ca i den tid det tager at lave det andet klar.

4 pasteuriserede æggeblommer ( 2 bøtter )
3 pasteuriserede æggehvider ( 2 bøtter ) Piskes stive sammen med
115 g sukker

4 dl piske fløde piskes stiv.
1 dl Citron saft

Træk husblassen op af vandet med det vand, der hænger ved. Smelt den i vandbad. 
Når den er smeltet blandes cirtussaften i og røres i æggemassen. Flødeskummet røres i, gem evt lidt til pynt.  

Hæld fromagen i en skål eller portionsglas, stil den tildækket i køleskabet til den er stivnet, går ret hurtigt.


Nutellacreme

Nutella, flormelis og smør.
Lige dele af alle 
400 g af hver er en stor portion, men det smager skønt.



Sådan lægger du den sammen:
Dette kan sagtens laves dagen før.
Du starter og slutter med en bund. I lagene lægger du citron moussen.
Jeg samlede kagen i 2 springforme ovenpå hinanden, så moussen bedre kunne sætte sig.

På selve dagen laver du nutella creme.
Du fjerner springformene fra kagen og smører op med nutella cremen.
Derefter pynter du med vaffelrør/kitkat stænger eller hvad du ønsker.
Vi brugte Smarties til toppen, men igen mulighederne er mange.


Gæsterne var overvældet af den kæmpe kage, de flotte farver og den gode smag !



Mere inspiration til Regnbuekage: http://www.pinterest.com/search/pins/?q=Regnbuekage