onsdag den 16. juli 2014

Regnbue lagkage


For ca. 6 måneder siden sad jeg et par timer på Pinterest og faldt over et kanon indlæg med en Regnbuekage. Den skulle jeg bare lave til min datters 6 års fødselsdag. Med alle de farver kunne den kun blive et hit :0)





Den blog jeg fandt den på er desværre blevet væk.. Men her er en del af opskriften.
Regnbuekage


Bund
OPSKRIFTEN ER TIL 1 STK BUND.

2 æg piskes med
125 g sukker
1½ tsk bagepulver
1 tsk vanilje pulver
1 dl mælk
150 g mel
25 g smeltet smør
25 g revet odense marcipan

Når dejen er lavet så del den op i skåle. Jeg valgte at lave 5 bunde i forskellige farver.
Når dejen er i skålen, så gå i gang med at farve bundene.. Pasta/frugt/gele farver.

Blev bagt midt i 200 gr varm ovn i 12 min.


Citronmousse

4 blade husblas Lægges i blød i koldt vand, sådan ca i den tid det tager at lave det andet klar.

4 pasteuriserede æggeblommer ( 2 bøtter )
3 pasteuriserede æggehvider ( 2 bøtter ) Piskes stive sammen med
115 g sukker

4 dl piske fløde piskes stiv.
1 dl Citron saft

Træk husblassen op af vandet med det vand, der hænger ved. Smelt den i vandbad. 
Når den er smeltet blandes cirtussaften i og røres i æggemassen. Flødeskummet røres i, gem evt lidt til pynt.  

Hæld fromagen i en skål eller portionsglas, stil den tildækket i køleskabet til den er stivnet, går ret hurtigt.


Nutellacreme

Nutella, flormelis og smør.
Lige dele af alle 
400 g af hver er en stor portion, men det smager skønt.



Sådan lægger du den sammen:
Dette kan sagtens laves dagen før.
Du starter og slutter med en bund. I lagene lægger du citron moussen.
Jeg samlede kagen i 2 springforme ovenpå hinanden, så moussen bedre kunne sætte sig.

På selve dagen laver du nutella creme.
Du fjerner springformene fra kagen og smører op med nutella cremen.
Derefter pynter du med vaffelrør/kitkat stænger eller hvad du ønsker.
Vi brugte Smarties til toppen, men igen mulighederne er mange.


Gæsterne var overvældet af den kæmpe kage, de flotte farver og den gode smag !



Mere inspiration til Regnbuekage: http://www.pinterest.com/search/pins/?q=Regnbuekage




















Ingen kommentarer:

Send en kommentar