Min far og hans kæreste havde inviteret mig til middag med resten af den lille familie. Som altid tilbyder jeg at lave en dessert. I Torvehallerne fik jeg en hel kasse hindbær, 8 bakker, for 25 kr.
Så gik jeg i gang med at finde opskrifter til
en lækker dessert med en MASSE hindbær.
Opskriften til denne dessert
Kagen er beregnet til en springform på 28 cm.
Chokoladekage:
200 g mel
150 g mørk chokolade (70%)
150 g smør
75 g sukker
3 æg
1 tsk. bagepulver
1 knsp. fint salt
1,5 dl piskefløde
Sådan gør du:
1. Sæt ovnen på 160 C / varmeluft 150 C
2. Smør springform med smør og drys den med mel. Hæld overskydende mel fra
3. Hak chokoladen og smelt den overvandbad
4. Bland mel, bagepulver og salt sammen i en skål.
5. Pisk sukker og smør luftigt i en anden skål. Rør æggene i en ad gangen.
6. Rør den smeltede chokolade og fløden i æggeblandingen.
7. Vend melblandingen i til sidst.
8. Hæld dejen i formen.
9. Bag kagen i ca. 30 min.
Tips.. Tilføj nogle chokoladestykker til dejen. Lækkert når man spiser den.
Hindbærparfait
Opskrift: Louisa Lorang
Foto: Stine Christiansen / Skovdal & Skovdal
Nok til 6-8 personer
Parfait
300 g hindbær
1 ½ dl sukker
1 spsk. citronsaft
4 pasteuriserede æggeblommer
1 ½ dl sukker
korn af 1 fed stang vanilje
½ liter piskefløde
Sådan gør du:
1. Kog hindbær, sukker og citronsaft op, til sukkeret er smeltet, ca. 4-5 minutter. Sæt bærrene koldt indtil brug.
2. Pisk æggeblommerne med sukker og vaniljekorn, til det er lyst og luftigt.
3. Pisk fløden til skum.
4. Vend æggemasse og flødeskum forsigtigt sammen.
5. Vend hindbærmarmeladen i og fyld massen over den KOLDE kage.
6. Sæt i fryseren mindst 24 timer
VALNØDDER tilberedes dagen før for bedre resultat
50 g valnødder
1 spsk. smør
2 spsk. ahornsirup
1 nip salt
Rist valnødderne kort på en tør, varm pande. Ca. 1 minut. Kom smør, sirup og salt ved og lad dem riste i yderligere 3-4 minutter. Tag dem af panden og lad dem køle helt af. Når de er kolde vil det være en fast masse som karamel. Hak dem groft.
CHOKOLADESAUCE
50 g mørk chokolade
½ dl espresso
1 dl piskefløde
Kom chokolade og kaffe i en kasserolle og lad chokoladen smelte. Pisk fløde i og lad saucen akkurat komme op og koge.
Tips..
Den chokolade kage jeg brugte er billig at lave og god.
Men skal desserten være noget helt specielt, så lave den med brownie
Parfait'en kan laves med alle slags bær og chokolade