lørdag den 12. december 2015

Jul



Så er der gang i produktion af julesmåkager.
Jeg skal medbringe småkage med til juleaften, samt jeg gerne vil give lidt væk. Så det er hurtig 2-3 kilo mel og MEGET smør samt sukker. 





fredag den 28. august 2015

Jordbærsnitter

Jeg er så heldig at jeg indimellem modtager en stak Hjemmet blade af min svigermor.
Der er altid dejlige opskrifter.
Denne gang faldt jeg over en alternativ opskrift på hindbærsnitter.
 
Men da jeg ikke er så glad for hindbær, så laver vi da bare jordbærsnitter

 
 
 
 
 
 
Ca. 20 stk.
Arbejdstid: 40 min.
 
Bagetid: 20-25 min.
 
250 g hvedemel
2 spsk. vaniljesukker
½ tsk. bagepulver
½ tsk. salt
150 g farin
250 g havregryn
250 g smør (blødt) 
200 g hindbærmarmelade (købt eller hjemmelavet)

Glasur:
flormelis
citronsaft

Drys:
3 spsk. frysetørrede hindbær
 
1.  Beklæd en bradepande (ca. 20x25 cm) med bagepapir.
 
2. Bland mel, vaniljesukker, bagepulver, salt, farin og havregryn i en foodprocessor. Tilsæt smør i små klatter, og kør til ensartet konsistens. Tag ca. 2 dl af dejen fra til at smuldre på oven på kagen.
 
3. Pres dejen ned i bunden af bradepanden i et jævnt lag. Fordel hindbærmarmeladen herpå, og smuldr til sidst de 2 dl gemt dej over marmeladen.
 


4. Bag kagen gylden ved 200 grader i 20-25 min. Afkøl helt på en bagerist.
 
5. Lav en glasur. Drys med frysetørrede hindbær, inden glasuren stivner, og skær kagen ud i små snitter. Opbevar snitterne i en lufttæt beholder – evt. med bagepapir imellem, så de ikke klistrer sammen.




 
 
 
 
 
 
 
 
 
 

Jordbærsaft

Med alle de jordbær jeg har, så skal der selvfølgelig lavet saft !
 
 
  • 500 g jordbær
  • 1/2 vaniljestang
  • 2 1/2 dl vand
  • 300 g sukker
To do:
Skyl og nippe jordbærene
Skær jordbærene i kvarte og kom dem i en gryde og tilsæt vand.
Flæk vaniljestangen og skrab kornene ud, skil dem fra hinanden i en smule sukker.
Tilsæt vaniljesukkeret, den halve tomme vaniljestang og resten af sukkeret i gryden.
Kog op. Lad det koge omkring 15-20 minutter.



Sluk varmen og hæld saften gennem en sigte ned i en skål. Man kan bruge et rent bomuldsklæde og dermed undgå bundfald.


Kan du godt lide den rå saft med bundfald og vanlijekorn, så skal de ikke sigtes.
Hæld saften på klargjortflaske

Fortynd saften med lidt vand, danskvand eller bobler efter smag.

 
Til info, så smager det skide godt :)
 
 
 
 
Ud af resterne fra jordbærrene valgte jeg at lave en jordbærparfait til manden min :O)